Peer Gynt / Пер Гюнт - Генрик Ибсен

bukkene fra fårene.

Hvad var at gøre? Standse farten

på Kina gik umuligt an.

Jeg fandt dog udvej, åbned snart en

forretning til på samme land.

Hver vår jeg guder exporterte;

hver høst jeg prester udklarerte,

forsynte dem med det fornødne,

som strømper, bibler, rum og ris —

Master Cotton

Ja, mod profit?

Peer Gynt

Naturligvis.

Det gik. De virked ufortrødne.

For hver en gud, hist over købt,

de fik en Kulier grundigt døbt,

så virkningen neutralisertes.

Missionens mark lå aldrig brak;

thi guderne, som kolportertes,

af presterne blev holdt i schak.

Master Cotton

Nå, men de afrikanske varer?

Peer Gynt

Der sejred også min moral.

Jeg indså, den trafik var gal

for folk i fremadskreden alder.

Man ved jo ej når fra man falder.

Og dertil kom de tusend snarer

fra vore filantropers lejr,

for ej at nævne kapringsfarer,

samt risiko af vind og vejr.

Alt dette sammenlagt vandt sejr.

Jeg tænkte: Peter, rev i sejlene;

se til, at du kan rette fejlene;

så købte jeg mig land i Syden,

beholdt den sidste kødimport,

som også var af prima sort.

De trivedes, blev blanke, fede,

så det var mig og dem en glæde.

Ja, jeg tør sige uden skryden,

jeg handled mod dem som en faer, —

hvad sine gode renter bar.

Jeg bygged skoler, for at dyden

bestandig kunde holdes på

et visst almindeligt niveau,

og påså strængt at ingenstunder

dens thermometer sank derunder.

Nu desforuden af de dele

jeg har mig ganske trukket ud; —

jeg har plantagen samt dens hele

besætning solgt med hår og hud.

På afskedsdagen gav jeg og

til små og store gratis grog,

så mænd og kvinder fik en rus,

og enkerne desuden snus.

Se, derfor håber jeg, såfremt

det ord ej er et mundsvejr blot:

hver den, som ej gør ondt, gør godt, —

så er min fortids fejlgreb glemt,

og jeg kan holde, mer end mangen,

med dyder mine synder stangen.

v. Eberkopf

(klinker med ham.)

Hvor det er styrkende at høre

et livsprincip i scene sat,

forløst fra theoriens nat,

urokket af det ydre røre!

Peer Gynt

(som under det foregående har stukket flittigt på flaskerne.)

Vi mænd fra Nord forstår at føre

vor krig igennem! Kunstens nøgle

i livets sag er simpelthen

at holde øret tæt igen

for indpas af en farlig øgle.

Master Cotton

Hvad for en øgle, dyre ven?

Peer Gynt

En liden en, en fult forførende

til det i et og alt afgørende.

(drikker igen.)

Hvad hele vove-kunsten gælder,

den kunst, at eje dådens mod, —

det er: at stå med valgfri fod

imellem livets lumske fælder, —

at vide visst, at alle dage

er ikke slut med stridens dag, —

at vide, dig står åben bag

en bro, som bære kan tilbage.

Den theori har holdt mig frem;

den har min hele vandel farvet;

og theorien har jeg arvet

fra slægten i min barndoms hjem.

Monsieur Ballon

De er jo norsk?

Peer Gynt

af fødsel, ja!

Men verdensborger af gemyt.

For hvad jeg har af lykken nydt,

jeg takke kan Amerika.

De vel forsynte bogreoler

jeg skylder Tysklands yngre skoler.

Fra Frankrig fik jeg mine veste,

min holdning og min skærv af ånd, —

fra England en arbejdsom hånd

og skærpet sans for eget bedste.

Af Jøden har jeg lært at vente.

Lidt hang til dolce far niente

jeg fra Italien fik i sending, —

og engang i en snever vending

jeg øged mine dages mål

ved bistand af det svenske stål.

Trumpeterstråle

(hæver sit glas.)

Ja, svenske stålet —!

v. Eberkopf

Stålets svinger

vi først og fremst vor hyldest bringer!

(de klinker og drikker med ham. Han begynder at blive hed i hovedet.)

Master Cotton

Alt dette her er såre godt; —

men, Sir, nu gad jeg vide blot,

hvad De med Deres guld vil gøre.

Peer Gynt

Hm; gøre? Hvad?

Alle fire

(rykker nærmere.)

Ja, lad os høre!

Peer Gynt

Nu, for det første gå på rejser.

Se, derfor tog jeg jer ombord

som selskabsbrødre i Gibraltar.

Jeg trængte til et danserkor

af venner om mit guldkalv-altar —

v. Eberkopf

Højst vittigt sagt!

Master Cotton

Men ingen hejser

sit sejl for blot og bart at sejle.

De har et mål, det kan ej fejle.

Og målet er —?

Peer Gynt

At blive kejser.

Alle fire

Hvad?

Peer Gynt

(nikker.)

Kejser!

Herrerne

Hvor?

Peer Gynt

I hele verden.

Monsieur Ballon

Hvorledes, ven —?

Peer Gynt

I kraft af guldet!

Den plan er ingenlunde ny;

den sjælen var i al min færden.

Som gut jeg har i drømme rullet

vidt over havet på en sky.

Jeg steg med slæb og gylden slire, —

og dratted ned på alle fire.

Men målet, venner, stod ved magt. —

Der er jo skrevet eller sagt

etsteds, jeg mindes ikke hvor,

at hvis du vandt den ganske jord,

men selv dig tabte, var din vinding

kun krans omkring en kløvet tinding.

Så står der, – eller noget sligt;

og dette ord er intet digt.

v. Eberkopf

Men hvad er da det gyntske selv?

Peer Gynt

Den verden bag min pandehvælv,

som gør, at jeg er ingen anden,

end mig, så lidt som Gud er fanden.

Trumpeterstråle

Nu skønner jeg, hvorhen det sigter!

Monsieur Ballon

Sublim som tænker!

v. Eberkopf

Høj som digter.

Peer Gynt

(i stigende stemning.)

Det gyntske selv, – det er den hær

af ønsker, lyster og begær, —

det gyntske selv, det er det hav

af indfald, fordringer og krav,

kort alt, som netop mit bryst hæver,

og gør at jeg, som sådan, lever.

Men som Vorherre trænger muldet,

skal han bestå som verdens Gud,

så har jeg og behov for guldet,

skal jeg som kejser ta'e mig ud.

Monsieur Ballon

Men guldet har De!

Peer Gynt

Ikke nok.

Ja, måske for en to-tre etmål,