Peer Gynt / Пер Гюнт - Генрик Ибсен

står jo skrevet: tabt er tabt,

og væk er væk —. Hvad må jeg byde?

Trumpeterstråle

Du er superb som vært, broer Gynt!

Peer Gynt

Jeg deler æren med min mynt,

med kok og stewart —

Master Cotton

Very well;

en skål for alle fires held!

Monsieur Ballon

Monsieur, De har en gout, en ton,

som nutildags kun sjelden findes

hos mænd, der lever en garçon, —

et visst, jeg ved ej hvad —

v. Eberkopf

Et vift,

et skær af frigjort åndsbetragtning

og verdensborgerdomsforpagtning,

et syn igennem skyens rift,

der ej af snever fordom bindes,

et præg af højere forklaring,

en ur-natur med livserfaring

på trilogiens top forent.

Ej sandt, Monsieur; så var det ment?

Monsieur Ballon

Jo, meget muligt; ikke ganske

så smukt det klinger i det franske.

v. Eberkopf

Ej was! Det sprog er og så stivt. —

Men hvis til fænomenet grunden

vi søge vil —

Peer Gynt

Så er den funden.

Det er fordi jeg ej er gift.

Ja, mine herrer, ganske klar

er tingen. Hvad skal manden være!

Sig selv; det er mit korte svar.

Om sig og sit han skal sig kære.

Men kan han det, som pak-kamél

for andres ve og andres vel?

v. Eberkopf

Men denne for- og i-sig-væren,

jeg lover, har Dem kostet strid —

Peer Gynt

Å ja såmen; i fordums tid;

men altid gik jeg bort med æren.

Engang var jeg dog ganske nær

i fælden fanget mod min vilje.

Jeg var en rask og vakker fyr;

og damen, som jeg havde kær, —

hun var af kongelig familje —

Monsieur Ballon

Af kongelig?

Peer Gynt

(henkastet.)

Af disse ætter,

De ved nok —

Trumpeterstråle

(slår i bordet.)

Disse adelstroll!

Peer Gynt

(trækker på skulderen.)

Forlagte højheder, som sætter

sin stolthed i, plebejerpletter

at holde væk fra stammens skjold.

Master Cotton

Gik så affæren overstyr?

Monsieur Ballon

Familjen var imod partiet?

Peer Gynt

Nej, tvertimod!

Monsieur Ballon

Ah!

Peer Gynt

(skånsomt.)

De forstår!

der gaves ting, som talte for

at få os snarest muligt viet.

Men, rentud sagt, det hele væsen

var mig fra først til sidst imod.

Jeg er i visse dele kræsen,

og helst jeg står på egen fod.

Og da nu svigerfader kom

forblommet frem med fordring om

jeg skulde skifte navn og stilling

og løse adelskabsbevilling,

samt mangt og meget højst usmageligt,

for ej at sige uantageligt, —

så trak jeg mig med anstand ud,

gav afslag på hans ultimatum —

og afkald på min unge brud.

(trommer på bordet og synes andægtig.)

Ja, ja; der råder dog et fatum!

På det vi mennesker kan lide;

og det er trøsteligt at vide.

Monsieur Ballon

Og dermed sagen var forbi?

Peer Gynt

Nej, jeg fik føle noget andet;

thi uvedkommende sig blanded

med høje ramaskrig deri.

Værst var familjens yngre lemmer.

Med syv af dem jeg fik duel.

Det var en tid, jeg aldrig glemmer,

skønt jeg gik ud deraf med held.

Det kosted blod; men dette blod

gier brev på min persons fordyrelse,

og peger styrkende imod,

som sagt, et fatums vise styrelse.

v. Eberkopf

De har et blik på livets gang,

der hæver Dem til tænker-rang.

Imens en slet og ret formener

ser hver for sig de spredte scener,

og aldrig ender med at famle,

forstår De alt til et at samle.

Med samme norm De alting måler.

De spidser til hver løs eragtning,

så hver og en går ud som stråler

fra lyset af en livsbetragtning. —

Og De har ingentid studeret?

Peer Gynt

Jeg er, som jeg Dem før har sagt,

en blot og bar autodidakt.

Methodisk har jeg intet lært;

men jeg har tænkt og spekuleret,

og læst mig til en del af hvert.

Jeg har begyndt i ældre alder;

da ved De jo, lidt tungt det falder

at pløje side op og ned

og tage ligt og uligt med.

Historien har jeg taget stykkevis;

thi mere fik jeg aldrig tid til.

Og da man jo i tunge tider

et noget visst må sætte lid til,

så tog jeg religionen rykkevis.

På den manér det bedre glider.

Man skal ej læse for at sluge,

men for at se, hvad man kan bruge —

Master Cotton

Se, det er praktisk!

Peer Gynt

(tænder en cigar.)

Kære venner;

betænk mit levnetsløb forresten.

Hvorledes kom jeg først til Vesten!

Som fattig karl med tomme hænder.

Jeg måtte slide sårt for føden;

tro mig, det faldt mig tidtnok svært.

Men livet, venner, det er kært;

og, som man siger, besk er døden.

Vel! Lykken, ser I, var mig føjelig;

og gamle fatum, han var bøjelig.

Det gik. Og da jeg selv var tøjelig,

så gik det stedse bedre, bedre.

Ti år derefter bar jeg navn

af Krøsus mellem Charlestowns rhedre.

Mit rygte fløj fra havn til havn;

jeg havde lykken inden borde —

Master Cotton

Hvad gjaldt trafiken?

Peer Gynt

Mest jeg gjorde

i negere til Karolina

og gudebilleder til Kina.

Monsieur Ballon

Fi donc!

Trumpeterstråle

For tusend, farbroer Gynt!

Peer Gynt

De finder nok bedriften svævende

på det tilladeliges pynt?

Jeg selv har følt det samme levende.

Jeg fandt den endog odiøs.

Men, De kan tro mig, først begyndt,

det holder hårdt at slippe løs.

Ialfald er det yderst svært

i slig en stor forretningsførelse,

der sætter tusender i rørelse,

at bryde ganske overtvert.

Det «overtvert» jeg kan ej lide,

men tilstår på den anden side,

at jeg har altid næret agt

for hvad man kalder konsekventserne;

og det, at overskride grænserne,

har stedse gjort mig lidt forsagt.

Desuden tog jeg til at ældes;

jeg nærmed mig mod femtiårene, —

fik efterhånden gråsprængt hår;

og skønt min helbred var fortrinlig,

så faldt den tanke dog mig pinlig:

hvem ved, hvor snart den time slår,

da jurykendelsen skal fældes

og skille