Peer Gynt / Пер Гюнт - Генрик Ибсен

tætner træet i selvets brønde.

Ingen har gråd for de andres veer;

ingen har sans for de andres ideer.

Os selv, det er vi i tanken og tonen,

os selv til springbrættets yderste rand, —

og følgelig, skal der en kejser på tronen,

er det klart, at De er den rette mand.

Peer Gynt

Å, gid jeg var fanden —!

Begriffenfeldt

Nu ikke forknyt;

næsten alt i verden er i førstningen nyt.

«Sig selv»; – kom; her skal De se et exempel;

jeg vælger det første det bedste iflæng —

(til en mørk skikkelse.)

Goddag, Huhu! Nå, går du, min dreng,

bestandig omkring med græmmelsens stempel?

Huhu

Kan jeg andet vel, når folket

slægt for slægt dør ufortolket?

(til Peer Gynt.)

Du er fremmed; vil du høre?

Peer Gynt

(bukker.)

Gudbevar's!

Huhu

Så lån mig øre. —

Fjernt i øst, som krans om pande,

står de malebarske strande.

Portugiser og Hollænder

landet med kultur bespænder.

Desforuden bor der skarer

af de ægte Malebarer.

Disse folk har sproget blandet; —

de er herrer nu i landet. —

Men i tiden længst forgangen

råded der orangutangen.

Han var skogens mand og herre;

frit han turde slå og snærre.

Som naturens hånd ham skabte,

så han gren og så han gabte.

Uforment han turde skrige;

han var hersker i sit rige. —

Ak, men så kom fremmedåget

og forplumred urskogs-sproget.

Firehundredårig natten

ruged over abekatten;

og man ved, så lange nætter

landsens folk i stampe sætter. —

Skogens urlyd er forstummet;

ikke længer blir der brummet; —

skal vi vore tanker male,

må det ske ved hjælp af tale.

Hvilken tvang for alle stænder!

Portugiser og Hollænder,

blandingsracen, Malebaren,

hver er lige ilde faren. —

Jeg har prøvet på at fægte

for vort urskogs-mål, det ægte, —

prøvet at belive liget, —

hævdet folkets ret til skriget, —

skreget selv og påvist trangen

til dets brug i folkesangen. —

Skralt man dog min idræt skatter. —

Nu, jeg tror, min sorg du fatter.

Tak, at du har lånt mig øre; —

ved du råd, så lad mig høre!

Peer Gynt

(sagte.)

Der står skrevet: man får tude

med de ulve, som er ude.

(højt.)

Kære ven, såvidt jeg husker

findes i Marokko busker,

hvor en flok orangutanger

lever uden tolk og sanger;

deres mål lød malebarisk!

det var smukt og exemplarisk, —

dersom De, lig andre standsmænd,

vandred ud til gavn for landsmænd —

Huhu

Tak, at du har lånt mig øre;

som du råder, vil jeg gøre.

(med en stor gebærde.)

Østen har forstødt sin sanger!

Vesten har orangutanger!

(han går.)

Begriffenfeldt

Nå, var han sig selv?

Jeg skulde det mene.

Af sit eget er han fyldt, og af det alene.

Han er sig i alt, hvad han giver af sig, —

sig selv i kraft af at være fra sig.

Kom her! Nu skal jeg vise Dem en anden,

fra iaftes ikke mindre konform med forstanden.

(til en Fellah, som bærer en mumie på ryggen.)

Kong Apis, hvor går det, min høje herre?

Fellahen

(vildt til Peer Gynt.)

Er jeg kong Apis?

Peer Gynt

(trækker sig bag doktoren.)

Jeg må tilstå, desværre,

jeg er ikke inde i situationen;

men jeg tror nok, ifald jeg tør dømme efter tonen —

Fellahen

Nu lyver du også.

Begriffenfeldt

Deres Højhed får melde

hvordan sagerne står.

Fellahen

Det skal jeg fortælle.

(vender sig til Peer Gynt.)

Ser du ham, som jeg bærer på ryggen?

Han navnet kong Apis lød,

Nu går han under navn af mumie,

og er derhos aldeles død.

Han har bygget alle pyramider,

og hugget den store Sfinx,

og kriget, som doktoren siger,

med Tyrken både rechts og links.

Og derfor det ganske Ægypten

har priset ham som en gud,

og stillet ham op i templer,

i lignelser af en stud. —

Men jeg er denne kong Apis,

det ser jeg så soleklart;

og hvis du ikke forstår det,

så skal du forstå det snart.

Kong Apis var nemlig på jagten,

og steg af sin hest en stund,

og gik for sig selv afsides

ind på min oldefaers grund.

Men marken, kong Apis gøded,

har næret mig med sit korn;

og trænges der flere beviser,

så har jeg usynlige horn.

Og er det så ikke forbandet,

at ingen vil prise min magt!

Af byrd er jeg Apis i landet,

men Fellah i andres agt.

Kan du sige hvad jeg skal gøre,

så råd mig foruden svig; —

hvad det gjælder om, er at blive

kong Apis den store lig.

Peer Gynt

Deres Højhed får bygge pyramider,

og hugge en større Sfinx,

og krige, som doktoren siger,

med Tyrken både rechts og links.

Fellahen

Jo, det er en dejlig tale!

En Fellah! En sulten lus!

Jeg har nok med at holde min hytte

ryddelig for rotter og mus.

Fort, mand, – find på noget bedre,

som både gør stor og tryg,

og derhos aldeles lige med

kong Apis bag på min ryg!

Peer Gynt

Hvad om Deres Højhed hang Dem,

og derpå i jordens skød,

bag kistens naturlige grænser,

forholdt Dem aldeles død?

Fellahen

Så vil jeg! Mit liv for en strikke!

I galgen med hår og hud! —

I førstningen blir der lidt forskel;

men den jævner tiden ud.

(går hen og gør anstalter til at hænge sig.)

Begriffenfeldt

Det var en personlighed, herr Peer, —

en mand med methode —

Peer Gynt

Ja, ja; jeg ser —;

men han hænger sig virkelig! Gud, vær os nådig!

Jeg blir syg; – jeg er knapt mine tanker rådig!

Begriffenfeldt

En overgangstilstand; den varer kun kort.

Peer Gynt

En overgang? Hvortil? Undskyld, – jeg må bort —

Begriffenfeldt

(holder ham.)

Er De gal?

Peer Gynt

Ikke endnu – Gal? Gud bevares!

(Allarm. Ministeren Hussejn trænger

sig gennem sværmen.)

Hussejn

Man har meldt mig, her er kommet en kejser idag.

(til Peer Gynt.)

Det er Dem?

Peer Gynt