Peer Gynt / Пер Гюнт - Генрик Ибсен

ler. Men latteren er tvungen;

og de fleste har gerne bidt sig i tungen.

Peer Gynt

Bliv mig fra livet —!

Passageren

Et spørgsmål kun!

Hvis vi f. ex. tørned på grund

og sank i mørket.

Peer Gynt

De tror, her er fare?

Passageren

Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal svare.

Dog, sæt nu, jeg flyder og De går

tilbunds —

Peer Gynt

Å, sludder —

Passageren

Det er en mulighed kuns.

Men står man i graven med den ene fod,

blir man blød, og deler ud milde gaver —

Peer Gynt

(griber i lommen.)

Ho, penge!

Passageren

Nej; men er De så god

at skænke mig Deres ærede kadaver —?

Peer Gynt

Nu går det for vidt!

Passageren

Bare liget, forstår De!

Det er for min videnskabs skyld —

Peer Gynt

Nu går De!

Passageren

Men, kære, betænk, – De har fordel af sagen!

Jeg skal få Dem åbnet og lagt for dagen.

Hvad jeg navnlig vil søge, er sædet for drømmene, —

og forresten gå Dem kritisk efter

i sømmene —

Peer Gynt

Vig fra mig!

Passageren

Men, kære, – en druknet krop —

Peer Gynt

Bespottelige mand! De ægger uvejret op!

Er det ikke for galt! Vi har storm og regn,

en ustyrlig sjøgang og alskens tegn

til noget, som kan gøre os et hode kortere;

og så ter De Dem så det kommer

desfortere!

Passageren

De er nok ikke oplagt til vidre forhandling;

men tiden bringer jo så mangen forvandling —

(hilser venlig.)

Vi træffes når De synker, om ikke før!

kanske De da er i bedre humør.

(går ind i kahytten.)

Peer Gynt

Uhyggelige karle, disse videnskabsmænd!

Sligt fritænkervæsen —

(til bådsmanden, som går forbi.)

Et ord, min ven!

Passageren? Hvad er det for et galehuslem?

Bådsmanden

Jeg ved ikke af, vi har andre end Dem.

Peer Gynt

Ikke andre? Nu blir det værre og værre.

(til jungmanden, der kommer fra kahytten.)

Hvem gik i kahytsdøren?

Jungmanden

Skibshunden, herre!

(går forbi.)

Vagte

(råber):

Land klods forud!

Peer Gynt

Min kuffert! Min kasse!

Alt godset på dækket!

Bådsmanden

Vi har andet at passe.

Peer Gynt

Det var sludder, kaptejn! Bare løjer og spas; —

det er ganske visst, jeg vil hjælpe kokken —

Kaptejnen

Klyveren sprang!

Styrmanden

Og der strøg fokken!

Båds Manden

(skriger forud.)

Grundbrot for bougen!

Kaptejnen

Hun går i knas!

(Skibet støder. Larm og forvirring.)

(Under land mellem skær og brændinger. Skibet går under. I skodden skimtes jollen med to mænd. En brodsjø fylder den; den kantrer; et skrig høres; derpå alt stille en stund. Lidt efter kommer bådhvælvet tilsyne.)

(Peer Gynt dukker op nær ved hvælvet.)

Peer Gynt

Hjælp! Båd fra land! Hjælp! Jeg forgår!

Frels, herre Gud, – som skrevet står!

(klamrer sig fast til bådkølen.)

Kokken

(dukker op på den anden side.)

Å, herre Gud, – for mine små,

vær nådig! Lad mig landet nå!

(holder sig i kølen.)

Peer Gynt

Slip!

Kokken

Slip!

Peer Gynt

Jeg slår!

Kokken

Jeg slår igen!

Peer Gynt

Jeg knuser dig med spark og spænd!

Slip taget! Hvælvet bær ej to!

Kokken

Det ved jeg. Vig!

Peer Gynt

Vig selv!

Kokken

Jo-jo!

(de kæmper; kokken lamslår sin ene hånd; han klynger sig fast med den anden.)

Peer Gynt

Den næven væk!

Kokken

Å, snille, – spar!

Husk på de små, jeg hjemme har;

Peer Gynt

Jeg trænger livet mer end du,

for jeg er ungeløs endnu.

Kokken

Slip! De har levet; jeg er ung!

Peer Gynt

Fort; rap dig; synk; – du blir så tung.

Kokken

Vær nådig! Vig i Herrens navn!

For Dem bær ingen sorg og savn —

(skriger og slipper.)

Jeg drukner —!

Peer Gynt

(griber i ham.)

I dit nakkehår

jeg holder; læs dit Fadervor!

Kokken

Jeg kan ej mindes —; alt blir svart —!

Peer Gynt

Det væsentligste i en fart —!

Kokken

Giv os idag —!

Peer Gynt

Spring over, kok;

hvad du har nødig, får du nok.

Kokken

Giv os idag —

Peer Gynt

Den samme sang!

Det mærkes, du var kok engang —

(Taget glipper.)

Kokken

(synkende.)

Giv os idag vort —

(går under.)

Peer Gynt

Amen, gut!

Du var og blev dig selv til slut. —

(svinger sig op på hvælvet.)

Hvor der er liv, der er der håb —

Den fremmede passager

(griber i båden.)

Godmorgen!

Peer Gynt

Huj!

Passageren

Jeg hørte råb; —

Det var dog morsomt jeg Dem fandt.

Nu? Kan De se, jeg spåde sandt?

Peer Gynt

Slip! Slip! Her er knapt plads for en!

Passageren

Jeg svømmer med det venstre ben.

Jeg flyder, får jeg blot med spidsen

af fingren holde her i ridsen.

Men apropos om liget —

Peer Gynt

Ti!

Passageren

Med resten er det rent forbi —

Peer Gynt

Hold munden!

Passageren

Ganske som De vil.

(Taushed.)

Peer Gynt

Hvad godt?

Passageren

Jeg tier.

Peer Gynt

Satans spil! —

Hvad gør De?

Passageren

Venter.

Peer Gynt

(river sig i håret.)

Jeg blir gal! —

Hvad er De?

Passageren

(nikker.)

Venlig!

Peer Gynt

Vidre! Tal.

Passageren

Hvad tror De? Ved De ingen anden,

som er mig lig?

Peer Gynt

Å, jeg ved fanden —!

Passageren

(sagte.)

Har han for skik at tænde lygten

på livsens natvej gennem frygten?

Peer Gynt

Se, se! Når sagen grejdes ud,

så er De vel et lysets bud?

Passageren

Ven, – har De en gang blot hvert halvår

tilbunds fornummet angstens alvor?

Peer Gynt

Ræd blir man jo, når faren truer; —

men Deres ord er sat på skruer —

Passageren

Ja, har De blot en gang i livet

havt sejren, som i angst er givet?

Peer Gynt