Peer Gynt / Пер Гюнт - Генрик Ибсен

class="p1">(fortvivlet.)

Ja, det er en afgjort sag!

Hussejn

Godt. – Her er noter, som skal besvares?

Peer Gynt

(river sig i håret.)

Hejsan! Ret så; – jo værre, jo bedre!

Hussejn

Måske De vil med et dyp mig hædre?

(bukker dybt.)

Jeg er en pen.

Peer Gynt

(bukker endnu dybere.)

Og jeg er plent

et krimskramset, kejserligt pergament.

Hussejn

Min historie, herre, er kortelig den:

jeg gælder for et sandhus og er en pen.

Peer Gynt

Min historie, herr pen, er, i korthed vævet, —

jeg er et papirblad og blir aldrig beskrevet.

Hussejn

Hvad jeg duer til, har menneskene ingen forstand på;

alle vil de bruge mig til at strø sand på!

Peer Gynt

Jeg var i en kvindes eje en sølvspændt bog; —

det er en og samme trykfejl at være gal

og klog!

Hussejn

Tænk Dem, hvilket fortærende liv;

være pen og aldrig smage odden af en kniv!

Peer Gynt

(hopper højt.)

Tænk Dem: være renbuk;

springe fra oven; —

altid stupe, – aldrig kende grund under hoven!

Hussejn

En kniv! Jeg er sløv; —

få skåret og ridset mig!

Verden går under, hvis man ikke får spidset mig!

Peer Gynt

Det var synd for den verden,

der, lig andet selvgjort,

af Vorherre blev befunden så inderlig velgjort.

Begriffenfeldt

Her er kniv!

Hussejn

(griber den.)

Ah, hvor jeg skal blækket slikke!

Hvilken vellyst at snitte sig.

(skærer halsen over.)

Begriffenfeldt

(viger tilside.)

Sprut dog ikke.

Peer Gynt

(i stigende angst.)

Hold på ham!

Hussejn

Hold på mig! Det er ordet!

Hold! Hold i pennen! Papiret på bordet —!

(falder.)

Jeg er udslidt. Efterskriften, —

glem ikke den:

han leved og han døde som en påholden pen!

Peer Gynt

(svimler.)

Hvad skal jeg —! Hvad er jeg?

Du store —, hold fast!

Jeg er alt, hvad du vil, – en Tyrk,

en synder, —

et bergtrold —; men hjælp; – det var noget

som brast —!

(skriger.)

Jeg kan ikke hitte dit navn i en hast; —

hjælp mig, du, – alle dårers formynder!

(synker i afmagt.)

Begriffenfeldt

(med en stråkrans i hånden,

gør et spring og sætter sig skrævs over ham.)

Ha; se, hvor han i sølen knejser! —

er fra sig selv —! Hans kroning sker!

(trykker kransen på ham og udråber):

Han leve! Leve selvets kejser!

Schafmann

(i buret.)

Es lebe hoch der grosse Peer!

Femte handling

(Ombord på et skib i Nordsjøen udenfor den norske kyst. Solnedgang. Stormfuldt vejr.)

(Peer Gynt, en kraftig gammel mand med isgråt hår og skæg, står agter på hytten. Han er halvt sjømandsklædt, i jakke og høje støvler. Dragten noget slidt og medtagen; han selv vejrbidt og med et hårdere udtryk. SkibsKaptejnen ved rattet hos rorgængeren. Mandskabet forud.)

Peer Gynt

(læner armene på rælingen og stirrer ind mod land.)

Se Hallingskarven i vinterham; —

han brisker sig, gamlen, i kveldsols bram.

Jøklen, bror hans, står bag påskrå;

han har endnu den grønne iskåben på.

Folgefånnen, hun er nu så fin, —

ligger som en jomfru i skære lin.

Vær ingen galninger, gamle gutter!

Stå der I står; I er gråstens-nuter.

Kaptejnen

(råber forud.)

To mand tilrors, – og lanternen sat!

Peer Gynt

Det kuler stivt.

Kaptejnen

Vi får storm inat.

Peer Gynt

Har en fra havet kending af Ronden?

Kaptejnen

Nej, var det ligt; – den ligger bag fånnen.

Peer Gynt

Eller Blåhø?

Kaptejnen

Nej; men oppe fra riggen

kan en i klarvejr se Galdhøpiggen.

Peer Gynt

Hvor har vi Hårtejgen?

Kaptejnen

(peger.)

Så omtrent.

Peer Gynt

Ja vel.

Kaptejnen

Det lader til De er kendt.

Peer Gynt

Da jeg rejste fra landet, foer jeg her forbi;

og bærmen, siger ordsproget, hænger længst i.

(spytter og stirrer mod kysten.)

Derinde, hvor det blåner i skar og kløft. —

hvor fjelddalen svartner, trang,

som en grøft, —

og under, langs med den åbne fjord, —

der er det altså menneskene boer.

(ser på kaptejnen.)

De bygger spredt her i landet.

Kaptejnen

Ja;

der er vidt imellem og langt ifra.

Peer Gynt

Er vi inde før daggry?

Kaptejnen

Så ved pas,

ifald ikke natten blir altfor hvas.

Peer Gynt

Det tykner i vest.

Kaptejnen

Det gør så.

Peer Gynt

Stop!

De kan huske mig på,

når vi siden gør op, —

jeg er sindet, som man siger, at øve godt

imod mandskabet —

Kaptejnen

Takker!

Peer Gynt

Det blir kun småt.

Guld har jeg gravet, og mistet hvad jeg fandt; —

fatum og jeg vi er rent på kant.

De ved, hvad jeg har ombord i behold.

Det er slumpen; – resten foer fanden i vold.

Kaptejnen

Det er mer end nok til at skaffe

Dem vægt

mellem folket hjemme.

Peer Gynt

Jeg har ingen slægt.

Der er ingen, som venter den

rige styggen. —

Nå; så slipper jeg også for krus på bryggen!

Kaptejnen

Der har vi vejret.

Peer Gynt

Ja, husk så på, —

er nogen af folkene rigtig trængende,

så ser jeg ikke så nøje på pengene —

Kaptejnen

Det er vakkert. De flestes kår er små;

alle har de kærring og unger hjemme.

Med hyren alene falder det tyndt;

men kom de nu hjem med lidt extra mynt,

blev der et gensyn, de sent vilde glemme.

Peer Gynt

Hvad for noget? Har de kærring og unger?

Er de gifte?

Kaptejnen

Gifte? Ja, hele flokken.

Men den, som er trangest stillet, er kokken;

hos ham er tilhuse den svarte hunger.

Peer Gynt

Gifte? Har hjemme nogen, som venter?

Som glædes, når de kommer? Hvad?

Kaptejnen

Ja vel, —

på fattigfolks måde.

Peer Gynt

Og kommer de en kveld, hvad så?

Kaptejnen

Så tænker jeg kærringen henter

lidt godt for en gangs