Peer Gynt / Пер Гюнт - Генрик Ибсен

så sit virke,

der var han stor, fordi han var sig selv.

Den klang, han skabtes med, den blev sig lig.

Hans færd var langspil under spånens dæmper.

Og derfor fred med dig, du stille kæmper,

som stred og faldt i bondens lille krig!

Vi vil ej granske hjerter eller nyrer; —

det er ej hverv for støv, men for dets styrer; —

dog fri og fast det håb jeg taler ud:

den mand står knapt som krøbling

for sin Gud!

(Følget skilles ad og går. Peer Gynt bliver alene tilbage.)

Peer Gynt

Se det, det kalder jeg kristendom!

Slet intet, som greb ens sind uhyggeligt. —

Ja, emnet, at være sig selv uryggeligt, —

hvad prestens præken drejed sig om, —

er også i og for sig opbyggeligt.

(ser ned i graven.)

Var det kanske ham, som hug sig

i knogen

den dag jeg lå på storhugst i skogen?

Hvem ved? Hvis ikke jeg stod med

min stav

på randen af denne åndsfrændes grav,

så kunde jeg tro det var mig, der sov

og sanddrømt hørte min pris og lov. —

Det er rigtig en vakker kristelig skik

at kaste et såkaldt erindringsblik

velvilligt over den henfarnes dage.

Jeg har intet imod, min dom at tage

af denne værdige sogneprest.

Nå, der er sagtens en stund tilbage,

før graveren kommer og beer mig til gæst; —

og, som skriften siger: bedst er dog bedst, —

og iligemåde: den tid den sorg, —

endvidere: tag ikke din ligfærd på borg. —

Ja, kirken blir dog den sande trøster.

Jeg har ikke skattet den synderligt før; —

nu kender jeg dog, hvor godt det gør,

at høre forsikkret af kyndige røster:

slig, som du sår, du engang høster. —

Sig selv skal en være; om sig og sit

skal en kære sig både i stort og i lidt.

Går lykken imod, så har en dog æren

af sit levnets førsel i samklang med læren. —

Nu hjemad! Lad vejen falde brat og trang;

lad skæbnen længe nok te sig spydig; —

gamle Peer Gynt går sin egen gang

og blir den han er; fattig men dydig.

(han går.)

(Bakke med et udtørret elveleje. En sammenstyrtet kværn ved elven; grunden opreven; ødelæggelse rundt om. Højere oppe en stor gård.)

(Oppe ved gården holdes auktion. Megen almue samlet. Drik og støj. Peer Gynt sidder nede på en grushoug på kværne- tomten.)

Peer Gynt

Atter og fram, det er lige langt;

ud og ind, det er lige trangt. —

Tiden tærer og elven skær.

Gå udenom, sa'e Bøjgen; – en får så her.

En sørgeklædt mand

Nu er der bare skrammel igen.

(får øje på Peer Gynt)

Er her fremmedfolk og?

Gud signe, go'e ven!

Peer Gynt

Godt møde! Her er rigtig lystigt idag.

Er her barselgilde eller bryllupslag?

Den sørgeklædte

Jeg vil heller kalde det hjemkommerøl; —

bruden ligger i et ormebøl.

Peer Gynt

Og orme rives om trevler og klude.

Den sørgeklædte

Det er enden på visen; så er den ude.

Peer Gynt

Alle viser har samme slut;

og alle er de gamle; jeg kunde dem som gut.

En tyveårig

(med en støbeske.)

Her skal I se, hvad stas jeg har købt!

I den har Peer Gynt sine sølvknapper støbt.

En anden

Men jeg da; En skilling for pengeskæppen!

En tredje

Ingen bedre? Halvfemte for kramkarl-skræppen?

Peer Gynt

Peer Gynt? Hvem var han?

Den sørgeklædte

Jeg bare ved,

han var svoger til døden og til Aslak smed.

En gråklædt mand

Du glemmer jo mig! Er du fuld og yr?

Den sørgeklædte

Du glemmer, på Hægstad var

en stabburdør.

Den gråklædte

Ja, sandt; men du var nu aldrig kræsen.

Den sørgeklædte

Bare hun ikke taer døden ved næsen. —

Den gråklædte

Kom, svoger! En dram, for svogerskabs skyld!

Den sørgeklædte

Fanden være svoger! Du væver i fyld —

Den gråklædte

Å, sludder; blodet er aldrig så tyndt,

en kender sig altid i slægt med Peer Gynt.

(trækker afsted med ham.)

Peer Gynt

(sagte.)

En træffer nok kendinger.

En gut

(råber efter den sørgeklædte.)

Salig moer

kommer efter dig, Aslak, hvis du svælget fugter.

Peer Gynt

(rejser sig.)

Her gælder nok ikke agronomernes ord:

jo mere en roder, des bedre det lugter.

En gut

(med et bjørneskind.)

Se katten på Dovre! Ja, bare fellen.

Det var den, som jog troldet på julekvelden.

En anden

(med en rensdyrskalle.)

Her er den gilde renbuk, som bar

Peer Gynt ved Gendin over egg og skar.

En tredje

(med en hammer, råber til den sørgeklædte.)

Hej, du Aslak, kender du slæggen?

Var det den, du brugte, da fanden brød væggen?

En fjerde

(tomhændet.)

Mads Moen, her er usynlighedskuften!

Med den fløj Peer Gynt og Ingrid i luften.

Peer Gynt

Brændevin, gutter! Jeg kender mig gammel! —

jeg vil holde auktion over skrab og skrammel!

En gut

Hvad har du at sælge?

Peer Gynt

Jeg har et slot; —

det ligger i Ronden; det er muret godt.

Gutten

En knap er buden!

Peer Gynt

Du får gå til en dram.

At byde mindre, var synd og skam.

En anden

Han er lystig, gamlen!

(Folk stimler om ham.)

Peer Gynt

(råber.)

Grane, min hest; – hvem byder?

En i hoben

Hvor går han?

Peer Gynt

Langt i vest!

Mod nedgangen, gutter! Den traver kan flyve

så fort, så fort, som Peer Gynt kunde lyve.

Stemmer

Hvad mere har du?

Peer Gynt

Både guld og skrab!

Det er købt med forlis! det sælges med tab.

En gut

Råb op!

Peer Gynt

En drøm om en spændebog!

Den kan I få for en hægtekrog.

Gutten

Fanden med drømme!

Peer Gynt

Mit kejserdom!

Jeg kaster det i flokken; I kan gramse derom!

Gutten

Følger kronen med?

Peer Gynt

Af det dejligste strå.