Peer Gynt / Пер Гюнт - Генрик Ибсен

en støbeske.

Peer Gynt

Nå ja, – den ske har jeg hørt lidt om;

det var egentlig i den anledning, jeg kom.

Den magre

Tal frit!

Peer Gynt

Hvis det ikke var ubeskedent,

så ønsked jeg gerne —

Den magre

Et tilholdssted? Hvad?

Peer Gynt

De har gættet min bøn forinden jeg bad.

Bedriften går jo, som De siger, vredent;

og kanske De derfor ikke taer det

så nøje —

Den magre

Men, kære —

Peer Gynt

Mine fordringer er ikke høje.

Nogen løn er egentlig ingen nødvendighed;

kun en venlig omgang efter sted og omstændig-

hed. —

Den magre

Varmt værelse?

Peer Gynt

Ikke for varmt; – og helst

adgang til at gå igen frank og frelst, —

ret til, som man siger, at træde tilbage,

når der byder sig en lejlighed til bedre dage.

Den magre

Min kære ven, det gør mig sandelig ondt;

men De kan ikke tro, hvilken mængde suplikker

af lignende indhold mig godtfolk skikker,

når de skal bort fra sin jordiske dont.

Peer Gynt

Men når jeg betænker min forrige vandel,

så er jeg en adgangsberettiget mand —

Den magre

Det var jo kun småting —

Peer Gynt

I en viss forstand; —

dog, nu kommer jeg ihug, jeg drev negerhandel —

Den magre

Der er dem, der drev handel med viljer og sind,

men gjorde det våset, og slap altså ikke ind.

Peer Gynt

Jeg har skibet nogle Bramafigurer til Kina.

Den magre

Atter bedemandsstil! Sligt gør vi kun grin af.

Der er folk, som skiber ud fælere figurer

i prækener, i kunster og i literaturer —

de må dog stå udenfor —

Peer Gynt

Ja, men ved

De hvad, – jeg har gået og spillet profet.

Den magre

I udlandet? Humbug! De flestes seen

ins blaue slutter i støbeskeen.

Har De ikke andet at støtte Dem til,

så kan jeg ikke huse Dem, så gerne jeg vil.

Peer Gynt

Jo, hør nu; i havsnød, – jeg sad på et hvælv, —

og der står jo: den druknende griber efter sivet, —

endvidere står der: man er nærmest sig selv, —

og så skilte jeg halvvejs en kok ved livet.

Den magre

Jeg var tilfreds, De en kokkepige

havde halvvejs skilt ved noget andet tillige.

Hvad er dette her for en halvvejs-snak,

med respekt at sige? Hvem, mener De, gider

ødsle det dyre brændsel, i tider

som disse, på sådant stemningsløst rak?

Ja, bliv ikke vred; Deres synder gjaldt skosen;

og undskyld, at jeg taler så rent ud af posen. —

Hør, kæreste ven, slå ud den tand;

og gør Dem med støbeske-tanken fortrolig.

Hvad vandt De, om jeg skaffed Dem kost og bolig?

Tænk efter; De er en fornuftig mand.

Ja, mindet beholdt De; den sats

er sand; —

men udsigten over erindringens land

blev, både for hjerte og for forstand,

hvad Svensken kalder «bra litet rolig».

De har intet hverken til at hyle eller smile over;

intet til at juble eller fortvile over;

intet, som kan gøre Dem kold eller hed;

bare sådant noget til at ærgre Dem med.

Peer Gynt

Der står skrevet: det er ikke grejdt

at forstå,

hvor skoen trykker, når en ikke har den på.

Den magre

Det er sandt; jeg har, – den og den

være lov, —

kun for en umage støvle behov.

Men det var heldigt, jeg nævnte støvler;

det minder mig om, at jeg må afsted;

jeg skal hente en steg, som jeg håber blir fed;

det er nok ikke værd, jeg står her og vrøvler —

Peer Gynt

Og turde man spørge, hvad synde-foer

har mæsket den karl?

Den magre

Så vidt jeg tror,

har han været sig selv om natten som om dagen;

og det er igrunden dog hovedsagen.

Peer Gynt

Sig selv? Sogner det slags folk under Dem?

Den magre

Som det falder sig; porten står ialfald på klem.

Husk på, man kan være på to slags vis

sig selv; være vrangen eller retten af kjolen.

De ved, man har nylig fundet på i Paris

at gøre portræter ved hjælp af solen.

Enten kan man direkte billeder give,

eller også de såkaldt negative.

De sidste får omvendt lys og skygge,

og synes for almindelige øjne stygge;

men ligheden hviler dog også i dem,

og det gælder ikke andet, end at få dem frem.

Har nu en sjæl sig fotograferet

i sit levnets førsel ad negativ vej,

så blir ikke pladen derfor kasseret, —

man skikker den ganske simpelt til mig.

Jeg taer den da for mig til fortsat behandling.

og ved passende midler sker en forvandling.

Jeg damper, jeg dypper, jeg brænder, jeg renser,

med svovl og med lignende ingredienser,

til billedet kommer, som pladen skulde give, —

nemlig det, der kaldes det positive.

Men har man, som De, visket halvt sig ud, —

så nytter hverken svovl eller kali-lud.

Peer Gynt

Altså, til Dem må man komme som

en ravn,

for at gå som en rype? Tør jeg spørge, hvad navn

står der under det negative kontrafej,

som De nu skal føre over på positiv vej?

Den magre

Der står Peter Gynt.

Peer Gynt

Peter Gynt? Ja så!

Er herr Gynt sig selv?

Den magre

Ja, det bander han på.

Peer Gynt

Nå, troværdig er han, den samme herr Peter.

Den magre

De kender ham kanske?

Peer Gynt

Å-ja, som det heder; —

man kender jo så mange.

Den magre

Min tid er knap;

hvor så De ham sidst?

Peer Gynt

Det var nede på Kap.

Den magre

Di buona speranza!

Peer Gynt

Ja, men derfra sejler

han nok med det første, hvis ikke jeg fejler.

Den magre

Så må jeg derned på stående fod.

Gid jeg nu bare betids ham fanger!

Det Kapland, det Kapland var mig altid imod; —

der findes nogle