Peer Gynt / Пер Гюнт - Генрик Ибсен

Dovregubben råber efter ham.)

(Ved en korsvej.)

Peer Gynt

Nu gælder det, Peer, som det aldrig har gældt!

Dette dovriske nok, det har dommen fældt.

Skuden er vrag; en får flyde på stumperne.

Alt andet; kun ikke mellem vraggods-klumperne!

Knappestøberen

(på vejskillet.)

Nå da, Peer Gynt, hvor er så attesten?

Peer Gynt

Har vi korsvejen her? Det var fort bestilt!

Knappestøberen

Jeg kan se på dit ansigt, som på et skilt,

hvad seddelen siger, før jeg har læst den.

Peer Gynt

Jeg blev ked af det rend; – én kan gå sig vild —

Knappestøberen

Ja; og desuden, hvad fører det til?

Peer Gynt

Sandt nok; på skogen ved nattetid —

Knappestøberen

Der trasker dog en gamling. Skal vi kalde ham hid?

Peer Gynt

Nej; lad ham gå. Han er drukken, kære!

Knappestøberen

Men kanske han kunde —

Peer Gynt

Hys; nej, – lad være!

Knappestøberen

Ja, taer vi så fat?

Peer Gynt

Et spørgsmål blot.

Hvad er det «at være sig selv» igrunden?

Knappestøberen

Et underligt spørgsmål, især i munden

på en mand, der nylig —

Peer Gynt

Svar kort og godt.

Knappestøberen

At være sig selv, er: sig selv at døde.

Dog, på dig er sagtens den forklaring spildt?

og derfor, lad det kaldes: overalt at møde

med Mesters mening til udhængsskilt.

Peer Gynt

Men den, som nu aldrig at vide fik,

hvad Mester har ment med ham?

Knappestøberen

Det skal han ane.

Peer Gynt

Men hvor ofte slår ikke anelser klik, —

og så går man ad undas midt på sin bane.

Knappestøberen

Tilvisse, Peer Gynt; i anelsens mangel

har fyren med hoven sin bedste angel.

Peer Gynt

Dette her er en yderlig filtret affære. —

Hør; jeg gør afkald på, mig selv at være; —

det tør kanske falde svært at få det bevist.

Jeg betragter den del af sagen som forlist.

Men nylig, da jeg vandred her så ensom på moen,

følte jeg et tryk af samvittigheds-skoen;

jeg sagde til mig selv: du er dog

en synder —

Knappestøberen

Nu lader det jo, som du forfra begynder —

Peer Gynt

Aldeles ikke; jeg mener en stor;

ikke blot i gerning, men i lyster og ord.

I udlandet har jeg levet forbistret —

Knappestøberen

Kan være; men måtte jeg få se registret?

Peer Gynt

Ja, und mig blot frist; jeg vil søge presten,

og skrifte i en fart og bringe dig attesten.

Knappestøberen

Ja, bringer du den, så er det jo klart,

at du blir for støbeske-historien spart.

Men ordren, Peer —

Peer Gynt

Papiret er gammelt;

det hidrører visst fra et ældre datum; —

der var engang jeg leved så slapt og vammelt,

og spilled profet og trode på fatum.

Ja, får jeg så prøve?

Knappestøberen

Men —!

Peer Gynt

Kære, snille, —

du har dog visst ikke stort at bestille.

Her i distriktet er jo luften så gæv; —

den lægger til befolkningens alder en alen.

Husk på, hvad Justedals-presten skrev:

«det er sjeldent at nogen dør her i dalen».

Knappestøberen

Til næste korsvej; men så ikke længer.

Peer Gynt

En prest, om jeg så skal gribe ham med tænger.

(han løber.)

(Lyngbakke. Vejen bugter sig bortefter højdedraget.)

Peer Gynt

Den tør være nyttig til mange ting,

sa'e Esben, han tog op en skæreving.

Hvem kunde tænkt, at ens syndegæld

skulde fri en af klemmen den sidste kveld?

Nå, sagen blir rigtignok lige fuldt kilden;

for det bærer igrunden fra asken i ilden; —

men der er jo et ord, som har hævdens dåb, —

der siges: sålænge der er liv, er der håb.

(En mager person i højt opkiltret prestekjole og med et fugle- fængernet over skuldren løber langsefter bakken.)

Peer Gynt

Hvem der? En prest med et fuglegarn!

Hej, hop! Jeg er lykkens kælebarn!

God aften, herr pastor! Stien er fæl. —

Den magre

Ja visst; men hvad gør man ikke for en sjæl?

Peer Gynt

Aha; der er en, som skal himle?

Den magre

Nej;

jeg håber, han er på en anden vej.

Peer Gynt

Herr pastor, får jeg slå følge et stykke?

Den magre

Ret gerne; selskab er efter mit tykke.

Peer Gynt

Jeg har noget på hjerte —

Den magre

Heraus! Læg an!

Peer Gynt

De ser her for Dem en skikkelig mand.

Statens lov har jeg redeligt holdt;

har aldrig siddet i jern og bolt; —

dog, stundom taber man fodefæste

og snubler —

Den magre

Ak ja; det hænder de bedste.

Peer Gynt

Se, disse småting —

Den magre

Kun småting?

Peer Gynt

Ja;

synder en gros har jeg holdt mig ifra.

Den magre

Ja, kære mand, lad mig så i ro; —

jeg er ikke den, De synes at tro. —

De ser på mine fingre? Hvad finder De ved dem?

Peer Gynt

Et mærkeligt udviklet neglesystem.

Den magre

Og nu da? De skotter mod foden ned?

Peer Gynt

(peger.)

Er den hoven naturlig?

Den magre

Det smigrer jeg mig med.

Peer Gynt

(letter på hatten.)

Jeg skulde svoret på, De var en prest;

og så har jeg den ære —.

Nå, bedst er bedst; —

står salsdøren åben, – sky køkkenvejen;

kan du træffe kongen, – gå udenom lakejen.

Den magre

Et håndtryk! De synes mig fordomsfri.

Nå, kære; hvad kan jeg så tjene Dem i?

Ja, De må ikke bede mig om magt eller penge.

Sligt kan jeg ikke skaffe om De vilde mig hænge.

De kan ikke tro, hvilken flauhed i forretningen; —

det er gået så rent tilagters med omsætningen;

ingen tilgang på sjæle; kun i ny og næ

en enkelt —

Peer Gynt

Har slægten så mærkeligt forbedret sig?

Den magre

Nej, tvertimod; den har skammeligt fornedret sig; —

de fleste kommer i